Tips til let hverdagsmad
Nogen elsker at lave mad og sprudler med nye madidéer til aftensmad og middagsselskaber. For andre kan det godt føles som lidt af en opgave, og det kan være rigtig svært at komme på, hvad man skal lave til aftensmad. Mangler du tips og inspiration til hverdagsmaden? Så læs med her!
Gode råvarer
Medmindre madlavning er en stor passion, man brænder for, behøver det ikke altid gøres særlig kompliceret. Specielt når vi snakker hverdagsmad, er det rart med simple retter, der hverken kræver for meget tid og for mange forskellige ingredienser. Hvis du er kørt død i de samme færdigretter og opskrifter, du lærte i hjemmekunstskab, så er der et godt tip til, hvordan du kan gøre din mad mere spændende: Gode råvarer. Italiensk mad er et godt eksempel. Der findes rigtig mange simple italienske retter, der ikke kræver så mange ingredienser, men som smager helt fantastisk, fordi de vægter kvaliteten af råvarerne rigtig højt.
Prøv at købe oste, kød, fisk og grøntsager i højere kvalitet, måske fra lokale gårdbutikker, hvor der er kræset sagerne. Du vil opdage, at hvis en råvare er god, så behøver tilberedningen af den ikke at være særlig kompliceret. En steak eller kylling på grillen sammen med friske asparges til aftensmad smager tusind gange bedre, når det er kvalitetskød, man har med at gøre. Så slipper du for de ingredienser og den tid, der skal til for at få middelmådigt eller dårligt kød til at smage godt. Prøv at undersøge https://themeatclub.dk/ og se hvor mange forskellige slags lækre bøffer, man kan prøve. Det kan inspirere dig til at skabe nye hverdagsretter, der er mindre kompliceret men i højere kvalitet!
Giv rester nyt liv
Når man laver mad i hverdagen, ender man op med rester en gang imellem. Nogen elsker det, og andre synes det kan være rigtig kedeligt at få det samme til aftensmad to dage i træk. Et rigtig godt trick her, som også kan spare dig en del tid, er at nytænke resterne. Hvis du fx laver pasta med kødsovs en dag, så kan kødsovsresterne laves om til chili con carne eller lasagne, dagen derpå. Man kan faktisk spare en del tid, hvis man laver madplan efter, at resterne skal bruges til en ny ret dagen efter. Et andet godt eksempel er kogte ris, kartofler eller pasta, der dagen efter kan blive til stegte ris, kartoffelsalat eller kold pastasalat.