Håndvægte – 5 enkle øvelser til effektiv hjemmetræning

Annoncørbetalt indhold

Du behøver hverken dyrt udstyr eller mange kvadratmeter for at få en god styrketræning. Med et sæt justerbare håndvægte og en smule gulvplads kan du styrke hele kroppen hjemme i stuen – uden at gå på kompromis med effektivitet eller variation.

Håndvægte giver dig frihed til at tilpasse øvelserne til dit niveau, og med justerbare modeller kan du nemt ændre vægten, så du altid træner med den belastning, der passer til dig.

Herunder får du fem simple, men effektive øvelser, du kan lave hjemme – og som tilsammen rammer hele kroppen.

1. Goblet squat – stærke ben og baller

Hold én håndvægt tæt ind til brystet med begge hænder. Stil dig med fødderne i skulderbredde og tæerne let udad. Bøj i knæene og sænk kroppen som i en almindelig squat – hold ryggen ret og vægten tæt ind til kroppen. Rejs dig roligt op igen.

Muskler du træner: Lår, balder og core

Tip: Start med let vægt og fokusér på teknik.

2. Enarms skulderpres – styrk skuldre og arme

Stå oprejst eller sid på en stol med ret ryg. Hold en håndvægt i den ene hånd i skulderhøjde og pres den op over hovedet, til armen er strakt. Sænk kontrolleret ned. Skift arm efter et sæt.

Muskler du træner: Skulder, triceps og øvre ryg

Variation: Brug begge arme samtidig for at spare tid.

3. Romanian deadlift – fokus på baglår og lænd

Hold en håndvægt i hver hånd foran lårene. Bøj let i knæene, og skub hoften bagud, mens du sænker vægtene ned langs forsiden af benene. Hold ryggen rank og spænd op i core. Rejs dig op ved at aktivere baglår og baller.

Muskler du træner: Baglår, balder og lænd

Vigtigt: Undgå at runde ryggen.

4. Bent-over rows – styrk ryg og bagside

Bøj dig forover med let bøjede knæ og en håndvægt i hver hånd. Træk vægtene op mod hofterne, mens albuerne holdes tæt ind til kroppen. Sænk roligt ned igen.

Muskler du træner: Øvre ryg, lænd og biceps

God øvelse til dig, der sidder meget i løbet af dagen.

5. Russian twist – for en stærkere core

Sæt dig på gulvet med en håndvægt i hænderne. Læn dig let tilbage, løft fødderne fra gulvet og roter overkroppen fra side til side, mens du flytter vægten med.

Muskler du træner: Mavemuskler og skrå coremuskler

Lettere variant: Hold fødderne i gulvet.

Få mere ud af din træning med det rette udstyr

Det smarte ved justerbare håndvægte er, at du kun behøver ét sæt for at dække hele din træning. Du slipper for at opbevare fem forskellige vægte – og kan nemt justere belastningen, så den passer til øvelse og styrkeniveau.

Hos Apuls.dk finder du et bredt udvalg, som er ideelle til hjemmetræning. De er pladsbesparende, nemme at indstille og perfekte til dig, der ønsker variation uden at gå på kompromis med kvalitet.